Historien om PR CONNECT - fra dengang og frem til i dag.
I 1988 erkendte et af Midtjyllands største reklame bureauer, at der var et stort behov for et bindeled mellem pressen og modeproducenterne. Rigtig mange virksomheder var placeret langt fra de store bladhuse, med de dygtige og kompetente modespottere, journalister og stylister m.fl.
I erkendelse heraf blev jeg ansat til at tage vare på disse spændende kontakter til en seriøs og interessant branche. Opstarten var forrygende og hurtigt etablerede vi os med tillid, åbenhed, handling, seriøsitet og frem for alt hurtig og fleksibel service.
Det udviklede sig til en ”win win” situation for begge parter. De dygtige i branchen havde i os fundet en kompetent medspiller. Derfor blev jeg i 1989 selvstændig.
I dag har vi med stædighed og masser af energi fået etableret et spændende firma, hvor vi professionelt formidler mode i alle afskygninger til alle aldre og størrelser. Vi råder i dag over 400m2 showroom, placeret på Strøget i København.
Vi følger konstant med i alt hvad der foregår i den heftige og foranderlige modeverden og er altid en seriøs sparringspartner for såvel firma som pressen.
Det betyder, at vi i dag på grund af vores veludbyggede kontaktflade til pressen samarbejder med flere af branchens største modeleverandører, så hvad enten du er en lille virksomhed eller en del af et større internationalt firma, så tøv ikke med at kontakte os.
Vi er altid friske med en snak, en rådgivning med mere.
Du er hjertelig velkommen til at aftale et uforpligtende møde med os.
Med venlig hilsen
Inger Marie Siefert
|